Parkering – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Om DIKU > Parkering

Parkering på SCIENCE

På SCIENCE’s områder (Frederiksberg, Nørre samt dele af City Campus (kun Østre Voldgade 10) er der indgået aftale med City Parkeringsservice, hvilket betyder at der dagligt runderes og kontrolleres om de parkerede biler har licens til at holde der.

Alle ansatte på SCIENCE kan få en gratis elektronisk parkeringslicens. For at blive registreret med en parkeringslicens skal ansøgningsblanketten udfyldes.

Det er også muligt på ovenstående ansøgningsblanket at ændre eksisterende licens, f.eks. nyt registreringsnummer.

Alle parkeringslicenser skal fornyes én gang årligt. Fornyelsen foregår i perioden fra medio december til 31. januar. Har du ikke aktivt meddelt os din KU e-mailadresse, bedes du for en sikkerheds skyld udfylde formularen, så vi kan kontakte dig i forbindelse med fornyelse af parkeringslicensen.

Alle lejere og samarbejdspartnere, f.eks. rengøringsfirmaer, kantine o.lign., kan ved henvendelse til scshelpdesk@science.ku.dk, blive registreret med en elektronisk licens til lovlig parkering med oplysning om firmanavn, kontaktperson, telefonnr., e-mail og bilens registreringsnummer.

Studerende

Der kan kun tilbydes parkeringslicens til studerende på Frederiksberg Campus.

På Nørre Campus og dele af City Campus (kun Øster Voldgade 10) findes denne mulighed ikke.

Har du ændret status fra at være studerende til at være ansat under SCIENCE, bedes du kontakte os på scshelpdesk@science.ku.dk  

Gæster

Gæster skal have udleveret en dagsbillet, hvorpå der anføres dags dato og bilens registrerings nummer, - se i øvrigt bagsiden af billetten.
P-tilladelsen placeres i forruden af bilen, med logo og dato synligt.
P-tilladelsen er kun gyldig på den anførte dato.
Tilladelsen må ikke kopieres eller lånes ud.
Der må ikke rettes på tilladelsen efter udstedelse. Rettelser vil medføre afgift.

Gæstebilletter kan rekvireres på Institutter, receptioner, driftskontorer o. lign.

Vi gør opmærksom på at gæstebilletter ikke kan benyttes som erstatning for en permanent licens.

Afgifter

Evt. henvendelser vedrørende uenighed om afgifter kan inden for 10 dage rettes til scshelpdesk@science.ku.dk med begrundelse for henvendelse samt følgende oplysninger: Afgiftens løbenummer, bilens registreringsnummer, hvor afgiften er udskrevet samt navn og telefonnummer.

Hvor må man parkere

Det er vigtigt, at du gør dig bekendt med skiltningen på området. Af denne vil det tydeligt fremgå, hvor på området der lovligt kan parkeres.

Det er en forudsætning for lovlig parkering, at der parkeres i de dertil indrettede båse.