DICON – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Gamle sider > Links > DICON

DICON 

DICON er en spildag, som bliver afholdt i DIKUs kantine nogle gange om året. På spildagene, typisk en lørdag, bliver der spillet forskellige brætspil, som deltagerene selv har medbragt. Vi har også spillet enkelte rollespilsscenarier på DICON. Det koster ikke noget at deltage i spildagen. En spildag starter med fælles, gratis morgenmad i kantinen for alle tilmeldte. Resten af dagen går med at spille forskellige spil. Der er ingen regler om hvilke spil, der må spilles, og om man skal have regelkendskab.

DICON er et oplagt sted at stifte kendskab med andre datalogistuderende og nye spil. Hvis man f.eks. er træt af det gamle Ludo eller det simple RISK, så mød op og prøv nogle mere udsædvanlige spil. Der bliver spillet både abstrakte strategispil og sjove, sociale spil med zombier, gummipistoler eller råben.

En vigtig ting er, at folk selv medbringer spil, hvis de har nogle.

DICON ejer kun få spil, og er derfor meget afhængig af, at deltagerne selv medbringer spil. Tag dine spil med selv om du ikke selv har lyst til at spille dem. Det kan være, at andre har lyst. DICON’s arrangører sørger for at der er et minimum af spil, man kan spille selvom man ikke ejer nogen selv.

DICON bliver annonceret på opslagstavlerne, Dikutal.dk og DIKU’s sociale mailingliste.

Alle studerende og deres venner og familie er velkomne.