Nyhedsbrevet @diku – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Presse og formidling > Nyhedsbrevet @diku

@diku nr. 12, 6. juli 2012 - Nu med opdaterede links

@diku nr. 12, 6. juli 2012

Så blev det endelig sommer og sommervejr...

Ser vi tilbage på det sidste halve år, har det været en yderst interessant - for ikke at sige dramatisk - tid for DIKU. Fakultetsfusionen ser ud til at være ved at komme på plads, og på DIKU kigger vi nu fremad og arbejder med vores nye strategi for de næste fem år.

1. juni var alle ansatte indkaldt til strategidag. Der blev arbejdet intenst med at identificere fokusområder, samarbejdsrelationer med andre institutter og tværfaglige konstellationer, og alle bidrog konstruktivt med ideer til videreudviklingen af instituttet. Profileringen af DIKU var et emne, der gik igen, og som ledelsen vil have særligt fokus på i den kommende tid.

Digitalisering af samfundet og big data er over os, og det er min fornemmelse, at der uanset finanskriser og recession venter positive udfordringer for os som forsknings- og uddannelsesinstitution. Samfundet har brug for vores kandidater og vores forskning.

Med disse ord ønsker jeg alle en god sommer.

Martin Zachariasen, institutleder, DIKU.

KUs nye udviklingskontrakt skal stimulere erhvervssamarbejde og innovation

Den 20. juni underskrev KU en udviklingskontrakt med Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, som indeholder en række målsætninger, som også DIKU skal bidrage til at opfylde. Bl.a. skal vi øge erhvervssamarbejdet og skabe nye iværksættere.

I skrivende stund er fakultetets nye strategi for erhvervssamarbejde ved at blive klargjort til offentliggørelse. Herfra kan lækkes følgende stikord fra indholdsfortegnelsen: Matchmaking, Strategisk partnerskab, Tværdisciplinære erhvervsrettede forskningsplatforme, Innovative kandidater, Samarbejde med erhvervslivet om uddannelse, Entreprenørskab indlejret i uddannelserne, Kommercialisering, Fleksibilitet, Spin Outs, Strategisk dialog med erhvervslivet, Strategisk Advisory Panel.  Alle sammen fokusområder, der tjener samme formål, nemlig et tættere samarbejde med erhvervslivet.

 

Ny viceinstitutleder for erhvervssamarbejde og innovation

Netop erhverssamarbejdet er et område, hvor DIKU har en fremtrædende rolle på fakultetet. Vi var de første til at formalisere samarbejdet i form af DIKU Business Club. Vi er også det første institut, der har ansat en viceinstitutleder for Erhvervssamarbejde og Innvation, nemlig Stephen Alstrup, tidligere DIKU-alumne, lektor, forsker, iværksætter og erhvervsmand.

Stephen skal ud over at udvikle DIKU Business Club sammen med fakultetets dekanat for erhverssamarbejde sætte innovation på dagsordenen. Stephen Alstrup indtrådte 1. maj 2012 i DIKU's direktion og i forretningsudvalget for DIKU Businss Club. Stephen er desuden lektor på DIKU.

Ny viceinstitutleder for forskning

Jon Sporring, der i en årrække har beklædt denne stilling, har valgt at tage et års orlov (sabbatical). Ny viceinstitutleder for forskning bliver pr. 1. juli 2012 Jakob Grue Simonsen, der er lektor og - hvis alt går vel - også snart Dr. Scient. (der er disputatsforsvar 9. juli).

Jakobs forskning spænder vidt - fra matematisk beskrivelse af beregnelighed og kompleksitet, anvendelse af naturvidenskabelige metoder og computerteknologi til menneske-maskininteraktion og traditionelle humanistiske forskningsfelter.

Ny centerleder for HIPERFIT

Efter 4 år i en privat virksomhed er Martin Elsman vendt tilbage til universitetsverdenen som manager for forskningscenteret HIPERFIT på DIKU. HIPERFIT er et storstilet tværfagligt samarbejde mellem KU, en række internationale forskningsinstitutioner, partnere i det private erhvervsliv og den finansielle sektor.

Målet er ved hjælp af funktionsprogrammering og domænespecifikke sprog at finde metoder til bedre at benytte den store mængde computerkraft, der er til rådighed i dag, til bl.a. at modellere økonomiske risikoscenarier.

 Læs profilartikel.

RC2102 afviklet med god deltagelse og spændende emner

06. juli 2012

Mere end 50 internationale forskere havde tilmeldt sig årets internationale Workshop on Reversible Computation 2012. Se stemingsbilleder fra konferencen. Og læs artikel i Ingeniøren om Erik Lutz, key note speaker på konferencen, og de nyeste resultater inden for reversibilitet.

Læs mere

DIKU studerende, der rykker!

DIKU-studerende fik flot placering i kvalifikationsrunden til de uofficielle verdensmesterskaber i hacking

06. juli 2012

”Hacking” forbindes af de fleste med en kriminel handling. Færre uden for ”nørd-miljøet” ved, at det på nørdjargon lige så meget bruges om "programmering", herunder den ædle kunst at demonstrere huller i it-systemers sikkerhedsskjolde. På DIKU har en gruppe studerende under navnet Pwnies opdyrket den konstruktive version af hacking til noget nær perfektion gennem det sidste halvandet års tid.

Læs mere

Bachelorprojekt i 3D får topkarakter

29. juni 2012

Martin Holst Erichsen og Peter Hillebrandt Poulsen er to tilfredse unge mænd, efter at de d. 21. juni 2012 kunne forsvare deres bachelorprojekt til et 12-tal. Med input fra Microsoft Kinect-boxens bevægelsessensor om brugerens position i rummet er det muligt at opdatere scenen på computerskærmen med en 3D-effekt til følge – uden brug af personbåret hardware.

Læs mere

Studerende for en dag - en god rekrutteringskanal, også for DIKU

28. juni 2012

Sarah læser datalogi på andet år. Ud over sine studier finder hun også tid til at vise potentielt fremtidige studerende rundt på DIKU gennem initiativet ’Studerende for en dag’.

Læs mere

Eksklusivt interview med Bjarne Stroustrup i topDatamat 0x1

19. juni 2012

Studerende på DIKU har lanceret Topdatamat 0x1 (eller 2'eren). Se det eller gense afsnit 2 på YouTube. Featuring eksklusivt interview med Bjarne Stoustrup.

Læs mere

Kommende arrangementer

Rewriting The Finite and The Infinite

09. juli 2012 kl. 14:00

Doctoral thesis defence by Jakob Grue Simonsen. It starts at 2 PM at July 9th 2012 Læs mere

ICFP 2012

10. september 2012

Join in at the 17th ACM SIGPLAN International Conference on Functional Programming. Læs mere

Alumnedag - foreløbigt program

28. september 2012

I 2010 fejrede vi DIKUs 40 års jubilæum som en heldagsevent med internationale talere fra datalogiens barndom. I år holdes DIKU Alumnedag fredag den 28. september 2012 kl. 14.00 i Lille UP1. Efterfølgende er der reception og hygge i det gamle bibliotek. Læs mere

Ledige stillinger 

PhD Scholarship in Image Analysis and Computer Vision

The Department of Computer Science at the University of Copenhagen (DIKU) invites applications for a fully funded PhD Scholarship within identification and 3D localization of anesthetized animals. The study will cover areas from 3D Computer Vision, Image Analysis, and Machine Learning.

Frist: 16-08-2012

2 PhD scholarships in High-Performance Functional Programming

The Department of Computer Science at the University of Copenhagen (DIKU) has openings for 2 PhD scholarships related to the HIPERFIT Research Center, within the area of High-Performance Functional Programming.

Frist: 30-07-2012



For at besvare denne email skriv til ihjensen@di.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 06. juli 2012