Nyhedsbrevet @diku – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Presse og formidling > Nyhedsbrevet @diku

@diku nr. 18, 14. april 2014

Nye forårsvinde blæser på DIKU

Påsken står for døren, instituttet er ved at komme i forårsstemning, og der arbejdes på fuldt tryk med at omsætte DIKUs strategi (download dansk, download engelsk), som blev vedtaget i sommeren 2013, til handling.

Et af de absolutte hovedmål i strategien er at reducere frafaldet på bacheloruddannelsen, så flere dataloger kommer igennem studiet på normeret tid. Der peges også på behovet for at styrke rekrutteringen af både nye bachelor- og kandidatstuderende. Eksterne midler skal der også søges endnu flere af, så vi kan sikre, at planerne for fortsat vækst i såvel omsætning som studerende og personale kan realiseres. Det kræver mere plads - et problem, der er så åbenlyst, at det også har fundet plads i strategien.

Pladsproblemet er vi ved at finde en midlertidig løsning på

Arkitekternes bud på NBBDe første spadestik til Niels Bohr Bygningen (NBB) ud mod Jagtvej bliver taget i efteråret - parkeringspladsen ved Zoologisk Museum er nu ved at blive omdannet til byggeplads. I den nærmeste fremtid er der licitation over det store prestigebyggeri, der omfatter en bygning på hver side af Jagtvej forbundet med bro og tunnel, som skal huse en række af de naturvidenskabelige institutter på SCIENCE.

Når NBB står færdig i 2017 vil der være plads til, at DIKU kan blive samlet på ét sted. Men i den mellemliggende periode har vi brug for mere plads, end de aktuelle kvadratmetre i HCØ-bygningen giver. Instituttet er derfor gået på jagt efter nærliggende ekstra lejemål i gåafstand af Nørre Campus, men uden for selve campus. Det er planen, at Billedgruppen (Image), der i dag holder til i kælderetagen i Bygning E på HCØ, skal genhuses i det nye lejemål. Muligvis flytter dele af administrationen med - alt efter hvad det nye lejemål kan byde på. Miniudflytningen kommer til at foregå i sommerferien, så den ikke kolliderer med eksamen og andre vigtige aktiviteter.

Reform af bacheloruddannelsen skal få bugt med frafaldet

Såvel de seneste frafaldsstatistikker som regeringens nyligt vedtagne studiefremdrifts-reform har sat skub i arbejdet for at foretage en gennemgående omstrukturering af bacheloruddannelsen i datalogi. Der er nedsat en arbejdsgruppe repræsenteret ved både undervisere, studerende og administrativt ansatte, som frem til sommerferien arbejder på at skabe en uddannelse af høj kvalitet, der sikrer bedre fastholdelse og kortere gennemførelsestid. Udvalget tager både stilling til undervisningsstruktur, undervisnings-metoder samt fagligt indhold og koordinering af de enkelte fag. Arbejdet forventes afsluttet med en rapport med anbefalinger i august.
 
Parallelt med Datalogisk Instituts arbejde med at reformere bacheloruddannelsen er Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i øjeblikket ved at gennemføre en revision af uddannelsesregler foranlediget af studiefremdriftsreformen. DIKU koordinere sine anbefalinger til den nye bacheloruddannelse med fakultetets retningslinjer.

Den eksterne finansiering arbejder vi også på at øge

Lige nu er der gang i ansøgningsskrivningen i DIKUs tre sektioner - både inden for de enkelte grupper, men også i højere grad på tværs af sektioner. Især EU’s Horizon 2020 og Regeringens INNO+ initiativ forventer vi os meget af. Mange af temaerne handler om ”big data”, og her vil DIKU kunne komme på banen med forskningskompetencer i verdensklasse.

Og så glæder vi os over stigninger i både kvote 2-ansøgningstal og internationale kandidatstuderende

Selv om SCIENCE oplevede et mindre fald i kvote 2 ansøgninger som helhed, kunne datalogiuddannelsen notere sig en stigning. Årsagen kan meget vel være, at kvotienten på kvote 1 er steget til 6,6, så flere er nødt til at søge under kvote 2. Sædvanligvis er det en indikator for stigende ansøgningsstal også under kvote 1.

I 2013 oplevede vi en mindre søgning blandt internationale ansøgere til kandidatuddannelsen i datalogi, hvor vi ellers plejer at ligge helt i top sammenlignet med andre SCIENCE-uddannelser. Kun ca. 60 søgte ind. I år er tallet fordoblet, dvs. ca. 120 internationale studerende har indsendt en ansøgning inden fristen 15. januar for ikke-EU- og 1. april for EU-borgere. Også dette ser vi som en positiv indikator for øget interesse for at studere Computer Science in Danmark. Vi har skruet op for markedsføringen gennem flere internationale historier om vores forskning, og gennem øget brug af sociale medier, idet mange angiveligt finder DIKU ved at google sig frem.

DIKU har nu fået KU-mail...

Som led i KU’s it-strategi har alle fakulteter og institutter skulle indføre det nye standardiserede KU-mail-system.

DIKU var, sammen med Niels Bohr Instituttet, vel nok det første institut, der for henved 30 år siden indførte e-mail, og det har været med nogen vedmod, at vi har måttet sige farvel til det kendte @diku.dk domæne i mailsammenhæng. Helt farvel har vi dog ikke sagt. Alle der har fået en DIKU-mail har haft mulighed for at bede om, at mails sendt til deres DIKU-mail (@diku.dk) kan videresendes til deres KU-mail (@di.ku.dk). Det har været en langvarig proces, der viste sig vanskeligere end først antaget, fordi DIKUs mailserver og mailsystem indeholdt et sammensurium af maillister, alias'er og funktionsmails, hvis anvendelse først skulle udredes og tages stilling til.

På diku.dk har vi etableret en side, som DIKU-alumner, der ønskede at bevare muligheden for at kunne modtage på deres DIKU-mail, kunne skrive til. Det har flere end 300 gjort, og mange er også blevet migreret med. Skulle der være enkelte DIKU-alumner, der endnu ikke har fået det gjort, men som stadig ønsker at beholde DIKU-mailadressen som modtageadresse, så har vi sat en absolut seneste frist til 1. maj 2014 til at bede om at få migreret sin gamle diku.dk-mail til ny mailadresse.
Det sker på denne side: http://www.diku.dk/formidling/alumnemailsvar/

... og så har vi fået en digital vismand!

Mange vil mene, at det var på høje tid, at der i stil med det økonomiske vismandsråd blev nedsat et digitalt vismandsråd. Rådet er nu en realitet. Det er Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), som har samlet 11 af de helt tunge drenge og piger fra især forskningsinstitutioner, men også enkelte virksomheder, og de repræsenterer et bredt spektrum af kompetencer og viden på det digitale felt. DIKU har peget på og fået Stephen Alstrup med i vismandsrådet. Læs hele artiklen.

Anders Markussen wins CHI2014 Best Paper Award

"Vulture: A Mid-Air Word-Gesture Keyboard" by Anders Markussen received a CHI2014 Best Paper Award, making it part of the top 1% of more than 3000 submissions to the premier conference in human computer interaction.

Large interactive displays have become an integrated part of our everyday lives. Whether at home, at work or in a public place, large displays are starting to appear everywhere. While the displays allow for interactive content, the interaction techniques are still lacking behind. Especially typing text on these interactive displays is challenging. This work explores how text entry is possible by drawing the words as gestures in the air in front of the user. This relieves the user of the need to use a physical keyboard or to interact using a touch screen keyboard.

Læs hele artiklen.

 

Et antal PhD-stillinger er lige nu opslået

PhD scholarships within Computer Science

The Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark (DIKU) encourages highly qualified and motivated candidates to apply for PhD scholarships within: 1. Computer Science in the areas of DIKU´s research sections. 2. High-Performance Functional Programming. 3. Segmentation and Image Processing.
Deadline for applications: 22 april 2014. Read the full call.


Husk at sætte kryds i kalenderen 22. maj, hvor årets karrieremesse D-dag finder sted. Læs mere om, hvordan du som virksomhed booker en stand, på www.diku.dk/club.

Senere på året fejrer vi den årlige alumnedag, hvor unge og ældre DIKU-alumner mødes over nogle foredrag og en efterfølgende reception. Programmet er under udarbejdelse. Vi kan garantere en spændende surprise-gæst. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 22. september kl. 16.00.

DIKU bobler af arrangementer. Hold øje med vores event-kalender - eller kig med på vores facebook-sider, hvor de fleste arrangementer med ekstern deltagelse annonceres. Herunder følger events i april:

Workshop for Gymnasielærere

24. april 2014 kl. 14:00

DIKU inviterer gymnasielærere med interesse for datalogi til en workshop d. 24. april 2014 kl. 14.00-16.00 som led i brobygningen mellem gymnasiet og universitetet. Tilmelding nødvendig. Læs mere

Tech talk - Big Data from Big machines

25. april 2014 kl. Kl. 15-16

Rehfeld tech talk ved Brian Vinter, Niels Bohr Instituttet Læs mere

Critical perspectives on social media research and methods

29. april 2014 kl. 10:15

Open and free seminar: CCC is delighted to invite you to a seminar on critical social media research. The seminar features international guest speakers and scholars from CCC Læs mere

Tech talent night - Crowdsourced Web Security

30. april 2014 kl. Kl. 16.30-18.15

In Collaboration with DIKU, IT Minds has organized this Springs second Tech Talent Night Læs mere



For at besvare denne email skriv til ihjensen@di.ku.dk

Afmeld nyhedsbrevet

Sendt d. 14. april 2014