For gymnasieelever – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > For gymnasiet > For gymnasieelever

For gymnasielever

Hvad er en datalog egentlig? Og hvad kan en datalog fra Københavns Universitet? Se videoen Hvad er en datalog?

Du kan se flere film om studiet her - blandt andet om den nye Data Science specialisering.

Kom tættere på datalogiens verden

Interesserer du dig for datalogi eller vil du gerne vide mere om hvad det er for noget? De er masser af muligheder for at få et indblik i uddannelsen og datalogi generelt via en lang række arrangementer. Eksempelvis Projektdag for dig, der skriver studieretningsprojekt (SRP) eller studieområdeprojekt (SOP) i et emne inden for datalogiens verden. Eller tre dages Studiepraktik, hvor du får indsigt i studiemiljø, datalogi, sociale aktiviteter og selve dét at studere.

Det er også muligt at få besøg af DIKUs gymnasietjeneste, som er klar til at modtage din klasse på Datalogisk Institut eller komme på besøg på dit gymnasium.

Vil du lære at kode på den sjove måde?

Vil du gerne give dig i kast med programmering? Her er tre hjemmesider, som er sjove og nemme at gå til.

  • Code Academy har lavet et nemt og lærerigt miljø til nysgerrige nybegyndere inden for IT. Siden beskæftiger sig blandt andet med webdesign og webprogrammering. Der er også lidt mere tunge opgaver, som laves i Python eller Ruby.
  • Code.org er også et godt alternativ. Denne side bruger et mere pædagogisk værktøj, idet det benytter "kasser", man skal drag-and-dropper, for at programmere.
  • Code Combat er en portal, hvor man skal styre nogle karakterer igennem en bane, ved at programmere. Spillet er sjovt, nemt og lærerigt. Et sikkert hit blandt dine elever.