Systematic: Udviklingsmuligheder, stor grad af frihed og mange projekter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > DBC nyheder > Systematic: Udviklings...

27. april 2017

Systematic: Udviklingsmuligheder, stor grad af frihed og mange projekter

Profilhistorie

Troels Michael Trebbien arbejder som Systems Engineer hos Systematic, blandt andet med macOS og DevOps. Der bedste ved jobbet er ifølge Troels, at man får mulighed for efteruddannelse og at der er en stor grad af frihed.

"

Fokuser på det, der interesserer dig. Selv inden for mange af datalogiens nicheområder er det muligt at arbejde professionelt med, så der er ikke nogen grund til at føle sig tvunget til at arbejde inden for områder, som ikke interesserer en synderligt. Og stop aldrig med at lære/lege.

Troels er uddannet Civilingeniør i Telekommunikation. Han har arbejdet hos Systematic som Systems Engineer i fem måneder.

Mange programmeringssprog

Hos Systematic arbejder Troels blandt andet med macOS-udviklinger, herunder Objective-C og Swift samt med DevOps og systemadministration, shell scripting og SQL. 

- Den mest spændende opgave, som jeg har arbejdet på, har været at udvikle og vedligeholde et større macOS-baseret disponeringssystem til politiet, fortæller Troels.

Hvilke sprog, man programmerer i, varierer fra opgave til opgave fortæller han:

- På in-house-projekter er det primært Java, C# og JavaScript, vi programmerer i. Men når der er tale om eksterne konsulentprojekter, benytter vi ofte et lidt bredere spektrum af sprog og teknologier.

Mange jobmuligheder - også som studerende

- Hos Systematic er der både mulighed for praktikophold med start i enten august/september eller januar/februar. Et tilbud der gælder både for softwareudviklere, -testere og UX-designere, fortæller Troels og fortsætter:

- Derudover er der mulighed for at arbejde som studenterprogrammør ca. 10-15 timer om ugen. Og endelig søger vi også nyuddannede softwareudviklere, som kan arbejde på fuld tid.

Mulighed for efteruddannelse - samt stor grad af frihed

- Det bedste ved mit job er, at jeg som konsulent kommer i berøring med mange projekter og derfor får indsigt i forskellige brancher samt mulighed for at afprøve nye teknologistakke, siger Troels og uddyber:

- Hos Systematic er der rig mulighed for at udvikle sig og få efteruddannelse. Ønsker om studieressourcer samt kurser bliver nemt efterkommet, og der arrangeres med jævne mellemrum workshops, hvor nye teknologier/teknikker kan prøves af.

Desuden fremhæver Troels også arbejdsmiljøet hos Systematic, som noget positivt:

- Der er en stor grad af frihed under ansvar både hvad angår arbejdsopgaver, -planlægning og -tider.