Karriereprofil: Brian er løsningsarkitekt hos SKAT – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > DBC nyheder > Karriereprofil: Brian ...

11. maj 2016

Karriereprofil: Brian er løsningsarkitekt hos SKAT

DIKU Karrieredag

Brian arbejder i Løsningsarkitektur og Test, der er en del af Digital Udvikling hos SKAT, hvor han både arbejder i projekter og med mere tværgående opgaver om at skabe et internt overblik.

Brian arbejder både på at skabe overblik over SKATs systemer og deres integrationer, samt den informationsmodel, som ligger til grund for deres snitflader med mere:

- I projekter har jeg primært haft fokus på udvikling af en tværgående struktur til understøttelse af responsivt design til vores brugergrænseflader. Det startede med et notat til direktionen og efterfølgende involvering i omlæggelsen af årsopgørelsen, som var det første der blev lagt om, fortæller Brian.

Udfordringer for en løsningsarkitekt

Hos SKAT er der mange systemer, med mange integrationer, på tværs af flere leverandører. Derfor er der ofte behov for konsekvensanalyse, når arkitekten modtager en forespørgsel om at ændre en datatype i en webservice:

- Til det formål benytter vi os af transitive forespørgsler mod en grafdatabase indeholdende data fra alle vores systemer, integrationer og med mere. Det kan både give svar på omfanget af ændringen, men også, hvem der skal involveres. Udfordringen ligger naturligvis ikke kun i at lave forespørgsler, men også i at udvide vores grafdatabaser, med mere data og dertilhørende RDFS modeller, så vi kan forespørge på flere ting, afslutter Brian.

Du kan møde SKAT til DIKUs karrieredag 12. maj 2016