Danske Bank: Spændende og udfordrende arbejde med komplekse systemer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > DBC nyheder > Danske Bank: Spændende...

04. maj 2017

Danske Bank: Spændende og udfordrende arbejde med komplekse systemer

Profilhistorie

Magnus Håkansson arbejder som Software Engineer hos Danske Bank, hvor han arbejder med bankens komplekse sikkerhedssystemer. Magnus fremhæver, at det bedste ved at arbejde for Danske Bank netop er de faglige og spændende udfordringer, det giver at arbejde i så komplekst et system.

"

Snak med dine studiekammerater om deres erfaringer og mød IT-virksomheder på jobmesser som denne. Lav en liste over dine vigtigste prioriteringer. Du er i starten af din karriere, så tag chancen og prøv noget helt nyt, som du ikke havde forstillet dig at arbejde med.

Magnus har en Master i Science i Electrical Engineering fra Lunds Universitet. Han har arbejdet som Software Engineer hos Danske Bank i fire år.

Arbejder med kredit- og risikosystemer

- Hos Danske Bank arbejder jeg i bankens Collateral Management System. Det er et system, som administrerer alle bankens sikkerheder – for eksempel pant i huse til dækning for boliglån, fortæller Magnus.

Som Software Engineer og Arkitekt har Magnus ansvaret for udviklingen af systemet herunder valg af teknologi og langsigtet strategi. Han indgår i et agilt team og deltager på forskellige projekter:

- Selvom min titel er Software Engineer, indebærer det meget mere end blot programmering. Opgaverne dækker typisk hele projektforløbet: Fra kravshåndtering over specifikation til udvikling, test og implementering, fortæller han og fortsætter:

- I mit arbejde programmerer jeg primært i PL/1, Java og database management. De mest benyttede programmeringssprog er PL/1, Java, C#, JavaScript og COBOL. Teknologierne vurderes løbende, så vi benytter det optimale sprog til løsningen af vores opgaver.

Stillinger for studerende og nyuddannede

Hos Danske Bank slås der kontinuerligt stillinger op for såvel studenter som nyuddannede. Fælles for de profiler, der søges, er en oprigtig interesse inden for anvendt IT.

- Hvis du er nysgerrig på at høre mere om dine muligheder, så kom forbi vores stand den 18. maj 2017, eller skriv til os på Facebook, fortæller Magnus.

Spændende at arbejde med så komplekse systemer

- Det bedste ved mit arbejde er, at man arbejder med store, komplekse systemer, der har en stor indvirkning på mange mennesker, både vores kunder og internt i banken. Det betyder, at næsten alle opgaver bliver kritiske. Jeg oplever, at der er et stort spillerum for at lufte nye ideer, og at der bliver lyttet til en. Og så er arbejdet meget fagligt udfordrende, siger Magnus.

Hans nuværende projekt finder han særligt spændende:

- Lige nu laver vi et stort skift i vores system. Vi går fra at eje hele forretningsprocessen til at service enable vores system. Det betyder, at afdelingen bliver til en service provider for andre, uden at vi nødvendigvis har kendskab til deres processer. Det giver langt større fleksibilitet i vores system.

Magnus fremhæver også Danske Bank som en rigtig god arbejdsplads:

- Det er en kæmpe forretning med erfaring og stærke kompetencer inden for IT-udvikling. Der er altid rigeligt med opgaver, og der er gode muligheder for at flytte internt eller prøve et karriereskifte. Det er rigtig mange afdelinger med meget forskellige opgaver og teknologier. Det er spændende at arbejde i en forretning, som virkelig er nødvendig for det danske (og nordiske) samfund, siger han og afslutter:

- Derudover er der også et godt arbejdsmiljø hos Danske Bank med fleksible arbejdstider, fokus på work/life-balance samt en god ledelse.