SKAT IT – dit forretningsområde – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > Medlemmer > SKAT IT – dit forretn...


 

”I SKAT ansætter vi løbende nye medarbejdere på en række områder for at imødekomme en øget teknologisk kompleksitet og styrke projektkultur, samarbejde og forretningsbehov”.

Susanne Mollerup, IT Rekrutteringspartner

 

SKAT IT – dit forretningsområde

SKATs IT-medarbejdere er en af de største drivkræfter bag udviklingen af SKATs opgaver. I SKAT IT understøtter vi digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

SKAT IT har ansvaret for drift og udvikling af de systemer, der understøtter stort set alle arbejdsprocesser i den danske skatteadministration, og som er en vigtig forudsætning for, at SKAT kan løse opgaverne effektivt og korrekt. Vi er i berøring med en bred vifte af eksterne leverandører og dygtige kolleger i SKAT, som repræsenterer mange fagligheder og arbejder sammen om at gøre det nemt for danskerne at betale den rigtige skat til tiden.

Vores ca. 325 medarbejdere arbejder med 6 hovedområder: Projekt- & Programledelse, Arkitektur & Innovation, Metode, Drift, Forretningsudvikling og Vedligeholdelse. Når vi eksempelvis frigiver årsopgørelsen til over 4 mio. danskere, eller når vi forbedrer Motorregistret eller digitaliserer selskabsskatten, så mærker man som it-medarbejder i SKAT, at man arbejder med noget, som vedrører rigtig mange mennesker.

SKAT – en arbejdsplads som ingen anden

Et job i SKAT betyder, at du bliver en del af en de centrale offentlige organisationer i Danmark. Vores opgave er at opkræve skatter og afgifter, told og gæld til det offentlige. Det er en både vigtig og spændende opgave, der stiller krav om professionalisme, høj kvalitet og evnen til at møde borgere og virksomheder med tillid.

Vi kan tilbyde dig indflydelse hver dag og god brug af dine kompetencer, når vi løbende udvikler SKAT til at møde samfundets, borgernes og virksomhedernes behov, når de skal have orden i deres skatteforhold. Som ansat i SKAT er du med til at sørge for, at tingene går rigtigt til – og du deler vores ambition om, at omverdenen skal opleve SKAT som en moderne skatteforvaltning.

7 gode grunde

Der er mange gode grunde til at arbejde i SKAT. Her finder du de første syv.

1. Et stærkt fagligt miljø

I SKAT er faglige udfordringer en naturlig del af hverdagen, og du får rig mulighed for at bruge dine kompetencer. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor der er mange kolleger inden for dit arbejdsområde, som du kan sparre med i hverdagen.

2. Stort ansvar og karrieremuligheder- i hele Danmark

Som ny medarbejder i SKAT får du relativt hurtigt et stort ansvar. Mange får det faktisk lige fra starten af deres ansættelse. Det er både udviklende og motiverende. Vi er en landsdækkende organisation med mange forskellige og ofte komplekse opgaver. Ambitiøse medarbejdere, som viser, at de kan og vil, har derfor gode muligheder for at udvikle sig og gøre karriere i SKAT.

3. Mulighed for at gøre en forskel

Som medarbejder i SKAT er du med til at løse en opgave, som er vigtig for hele vores samfund. Hvis du brænder for at kunne gøre en forskel for andre mennesker, har du muligheden i SKAT.

4. Respekt for det hele menneske

I SKAT er en forståelse for, at der skal være balance mellem arbejdsliv og fritid. Vi tilbyder - i videst muligt omfang - arbejdsforhold, som passer til den enkeltes liv. Og vi tror på, at frihed under ansvar giver størst værdi for alle.

5. Fokus på nærværende ledelse og gode kolleger

I SKAT dyrker vi det stærke samarbejde med gode kolleger. Det er vigtigt, alle oplever, de har en nærværende og engageret chef. Derfor er vi optaget af at styrke grundlaget for god ledelse, så du som medarbejder bliver involveret i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver og løbende får feedback og anerkendelse af din arbejdsindsats.

6. Et match for mange

Vi vægter mangfoldighed, både hvad angår alder, uddannelse og baggrund. Vi har både brug for den nyuddannede, der skal prøve kræfter med sit første job og den erfarne medarbejder, der kommer med solid viden og praktisk erfaring fra andre offentlige eller private virksomheder.

7. En god samlet pakke

På lønområdet har vi ikke altid mulighed for at konkurrere med det private erhvervsliv. Men vi kan tilbyde udfordringer, ansvar og fleksibilitet. Og så får du en god pensionsordning, som ikke er en selvfølge alle andre steder.