Jobindex – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > Medlemmer > Jobindex

 

 

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med DIKU Business Club, fordi det giver os direkte kontakt med de datalogistuderende. Vi er med på Karrieredagen og afholder forskellige arrangementer for de studerende, og det gør det muligt for os at finde studentermedhjælpere både til os selv og til vores kunder.”

Kaare Danielsen, Jobindex 

Bindeleddet mellem studerende og arbejdspladser

Jobindex fungerer som bindeleddet mellem de studerende, de nyuddannede, de erfarne og arbejdsplader inden for it på tre områder.

Jobindex er medlem af DIKU Business Club

Som medlem i DIKU Business Club hjælper vi med at bygge bro mellem de studerende og danske virksomheder, der har et ledigt studiejob. Så hvis du vil ha’ et studiejob uden at skulle skrive ansøgninger, kan du henvende dig til Jobindex ved at skrive til itstuderende@jobindex.dk. Vores it-rekrutteringskonsulenter kender de virksomheder, der står og mangler en datalogi-studerende som dig, og de kan derfor koble dig sammen med en relevant virksomhed.

Jobindex er landets største jobsite

Jobindex er Danmarks største jobportal, og vi har også særlig fokus på it-området.  Vi har et komplet overblik over jobmarkedet og har mere end 700 it-job hver uge. Vi er ofte i kontakt med flere af de 12.000 it-kandidater, som har uploadet deres cv. Vi har nemlig en gruppe it-rekrutteringskonsulenter, som fokuseret arbejder på at få ansat landets bedste it-folk i deres drømmejob i de store og små danske it-virksomheder.

Jobindex ansætter selv DIKU-stjerner

Vi er inderst inde en it-virksomhed, og vi har selv brug for studerende og udviklere. Mange af vores studentermedhjælpere er fortsat i job som udviklere hos os. Som en del af Jobindex vil du:

  • Arbejde sammen i et stærkt team af dygtige DIKU-dataloger
  • Få erfaring med, hvad det vil sige at drive og udvikle et af Danmarks mest besøgte websites
  • Lave software, der bliver brugt af over 700.000 danskere hver måned
  • Arbejde med open source-software
  • Være del af en iværksætter-organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling

I 2012 startede Sebastian Tørholm fra DIKU som studentermedhjælper, og da han blev færdiguddannet, var vi så heldige, at Sebastian blev fastansat til at udvikle websiden og vores interne systemer. Her kan du se to videoer med Sebastian, som fortæller om sit job og om, at han fx har vundet DM i programmering.

Se mere om Jobindex her eller om at være ansat hos Jobindex her.