IBM – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > DIKU Business Club > Medlemmer > IBM

IBM ser med DIKU Business Club frem til samarbejde og sparring med universitets forskere og medlemsvirksomheder. IBM indgår i forskningsprojekter over hele verden, har alene i Danmark mere end 300 ansatte studentermedhjælpere, afholder gæsteforelæsninger, er den organisation i verden, der hvert år optager flest patenter (årligt over 6.000 patenter) - alt sammen værdier, der kan støtte forsknings-partnerskaber.

IBM har en stærk tradition for at at samarbejde med universiteter. Vi går uden for vores laboratoriers grænser for at samarbejde globalt med universitetskolleger. Dette betydelige og meningsfulde samarbejde kan bl.a. styrkes via DIKU Business Club - og ud over at støtte med kompetencer, kan IBM knytte forbindelser via fellowships, awards og funding af programmer, hvori vi har fælles interesse.

Om IBM

IBM Danmark ApS er Danmarks største IT-virksomhed og blev etableret i Danmark i 1950. IBM's danske hovedkontor ligger i Kgs. Lyngby nord for København. IBM kan med sine 3.700 danske medarbejdere og flere hundrede teknologiske og forretningsmæssige samarbejdspartnere i Danmark hjælpe danske virksomheder med at opnå en effektiv IT-drift.

IBM leverer IT-serviceydelser og sælger hardware- og softwareprodukter, der hovedsageligt er udviklet i IBM's forsknings- og udviklingslaboratorier. IBM's kunder spænder lige fra store selskaber til mindre og mellemstore virksomheder samt organisationer i både den offentlige og den private sektor. IBM og vores Business Partnere kan sammen tilbyde totalløsninger, der også omfatter finansiering.

Vores mission

Hos IBM er vores virkelighed og arbejdsdag global. Det er vores klare mål at skabe, udvikle og producere branchens mest avancerede IT-teknologi - blandt andet computere, software, netværkssystemer, storageenheder og mikroelektronisk udstyr - så vi kan udvikle banebrydende løsninger, som er med til at ændre verden. Med vores avancerede teknologier og vores professionelle løsninger og serviceydelser hjælper vi vores kunder verden over, så de skaber værdi i deres forretning.

IBM Academic Initiative er et særligt program for studenter og fakultetsmedlemmer, der giver fri adgang til at benytte ovennævnte IT-teknologier, kurser og kursusmateriale. IBM Academic Initiative

IBM Global Entrepreneur tilbyder startups hjælp gennem 3 år til at få deres Smarter Planet IT-løsninger på det globale marked. Løsningerne skal være instrumented, intelligent, interconnected. IBM Global Entrepreneur

Vores værdier

IBM's værdier ligger bag alt, hvad vi gør, og bag alle de valg, vi som IBM'ere træffer på IBM's vegne. Det fælles værdisæt hjælper os med at træffe beslutninger og med undervejs at profilere vores virksomhed positivt. Men værdisættets virkelige betydning kommer til udtryk, når vi anvender værdierne i vores arbejde og i vores kommunikation med andre og med omverdenen generelt. Vi har som IBM'ere besluttet, at vores handlinger skal styres af disse værdier:

  • Fokus på kundens succes
  • Innovation, der gør en forskel - både for vores virksomhed og for samfundet
  • Tillid og personligt ansvar i alle forhold