Hanne Sommerfelt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Begivenhedsmappen > Begivenheder 2017 > Konference: Gode offentlige IT-projekter > Hanne Sommerfelt

Til konferencen Gode offentlige IT-projekter den 24. august 2017 vil Hanne Sommerfelt tage os med på Erhvervsstyrelsens rejse fra en traditionel sagsbehandlende offentlig virksomhed til en moderne serviceorganisation.

Se slides fra Hannes præsentation her

Digitalisering og ændring af en organisation

Erhvervsstyrelsen (ERST) har på 5-6 år transformeret styrelsen fra en traditionel sagsbehandlende offentlig virksomhed til en moderne serviceorganisation. Motoren bag denne transformation har bl.a. ligget i vores Moderniseringsprogram, som har været ansvarlig for udvikling af styrelsens nye it-systemer. Men der har været tale om langt mere end bare et kompliceret it-program – det har også handlet om en kulturforandring og måden vi arbejder og samarbejder på i styrelsen.

Bio

Hanne Sommerfelt har mere end 25 års erfaring med IT og digitalisering. Hun blev ansat som IT-chef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2009 og blev i 2011 udnævnt til programchef for styrelsens moderniseringsprogram. I 2015 blev hun udnævnt til underdirektør i Erhvervsstyrelsen.

Hanne arbejder for at sikre en lettere hverdag for virksomhederne gennem brugervenlige digitale løsninger og for at styrke effektiviteten og innovationen gennem let, hurtig og billig adgang til erhvervsdata.

Hanne Sommerfelt er uddannet cand.scient. i datalogi fra Københavns Universitet.