Sune Darkner til Version2: Grafikkort er blevet en slags desktop-supercomputere – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2018 > Sune Darkner til Versi...

06. februar 2018

Sune Darkner til Version2: Grafikkort er blevet en slags desktop-supercomputere

Kunstig intelligens

Gaming har i lang tid drevet udviklingen af grafikkort, men så fandt man ud af at lave beregningerne bag deep learning og neurale netværk om til GPU’er, og så har du pludselig en lille supercomputer på din desktop, som kan lave de her beregninger.

Nvidia, chip-giganten fra Californien, har udviklet sig til at være meget mere end leverandør af flotte 3D verdener. De har indgået partnerskaber med Uber og Volkswagen om chips til selvkørende biler, og med Nvidia som snurrende hjerner bag neurale netværk verden over, er Nvidia blevet mere end bare grafikkort.

Lektor Sune Darkner, Datalogisk Institut Københavns Universitet

Det skyldes ifølge lektor Sune Darkner fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet(DIKU), at Nvidias grafik-API blæser konkurrenterne af banen.

»Nvidia har nærmest monopol på deep learning, fordi deres CUDA API performer bedre end OpenCL,« siger Darkner, der forsker inden for medicinsk billedgenkendelse på DIKU, til Version2.

Machine learning algoritmerne bag neurale netværk har en central egenskab, de deler med rendering af grafik på din skærm. Begge dele kræver massive mængder beregning og optimering.

»Gaming har i lang tid drevet udviklingen af grafikkort, men så fandt man ud af at lave beregningerne bag deep learning og neurale netværk om til GPU’er, og så har du pludselig en lille supercomputer på din desktop, som kan lave de her beregninger,« siger Darkner.

Læs hele interviewet på Version2.