Ken Friis Larsen om hackersagen hos Forsvarsministeriet: Det svarer til et indbrud i kantinekontoret – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2017 > Ken Friis Larsen om ha...

24. april 2017

Ken Friis Larsen om hackersagen hos Forsvarsministeriet: Det svarer til et indbrud i kantinekontoret

HACKING, PHISHING

DIKUs Ken Friis-Larsen er citeret i flere danske medier med en kommentar til, at russiske hackere er brudt ind hos Forsvarsministeriet.

I forbindelse med, at flere danske medier har omtalt nyheden om, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er chokeret over, at russiske hackere ifølge ministeriets Center for Cybersikkerhed i flere år har forsøgt at bryde ind i Forsvarsministeriets servere, er DIKUs Ken Friis Larsen blevet interviewet til flere medier med en kommentar til graden af alvorlighed af sagens karakter.

- Hvis man skal bruge en fysisk analogi, er hackerne måske brudt ind i kantinen og kantinekontoret et centralt sted i Forsvaret.

- Så har de måske taget alle sedlerne på opslagstavlen, rodet lidt rundt på kontoret og taget forskellige papirer på kontoret, siger han.

Der er ikke umiddelbart sket noget alvorligt, tilføjer Ken Friis Larsen uden dog at kende personligt til sagen.

I et interview på DR P1 Orientering uddyber Ken Friis Larsen, hvad der menes med phishing, og hvilke metoder, han mener hackerne kan have benyttet sig af og hvad de kan have fået ud af det.

Den bedste beskyttelse er ifølge Ken Friis Larsen dog fortsat at uddanne brugerne bedre, så de er klædt på til at beskytte sig på de forsøg med manipulering, som phishing er. Der er link til hele interviewet i højre spalte.