Høj løn og en fremtidssikret uddannelse? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Høj løn og en fremtids...

01. juli 2016

Høj løn og en fremtidssikret uddannelse?

Uddannelsesvalg

Digitale vismænd er ikke i tvivl: Vi skal få flere unge til at vælge en it-uddannelse, fordi samfundet tørster efter højtuddannede it-kandidater.

Et udsnit af 160 nye dataloger på DIKU årgang 2015

Den seneste tids debat om, hvilke videregående uddannelser, det bedst kan betale sig for unge at vælge ud fra en ren lønmæssig betragtning, bl.a. afstedkommet af et i pressen omdiskuteret CEPOS-notat, har til en vis grad fjernet fokus fra andre og måske mere samfundsrelevante aspekter af unges studievalg her op til ansøgningsfristen 5. juli. For ifølge mange samfundsstemmer er det nok så vigtigt at kigge i krystalkuglen efter nogle af de mere langsigtede trends og behov, der vil præge både det danske og internationale samfund i de kommende år.

"Vi står lige nu i overgangen fra industri- og informations-samfundet til det datadrevne samfund, hvor viden om datahåndtering, dataanalyse og udnyttelse af de data, der skabes i snart sagt alle lag af samfundet, til nye anvendelsesområder er nøglen til det næste kvantespring på innovationsområdet.

Mads Nielsen, institutleder, DIKU

 Skal vi opfordre unge mennesker med høje karaktergennemsnit til at vælge konkrete erhvervsuddannelser, der måske nok giver en høj løn, men ikke nødvendigvis er svaret på samfundets mere strategiske behov, eller skal vi pege på nogle af de videregående uddannelser, der dels højner den digitale dannelse på tværs af samfundet, dels skaber grobund for innovation og iværksætteri og dermed vækst over en bredere kam?


Der mangler højtuddannede, der kan bidrage til vækst og innovation

Medlemmer af det Digitale Vismandsråd, der er sat i verden for at giver indspil til beslutningstagere, og deltager i den offentlige debat om IT og digitalisering, påpeger, at det er vigtigt at sikre, at vi i DK får uddannet tilstrækkeligt af de specialister, der forstår digitaliseringsprocessen i dybden og som dels kan tænke kreativt og visionært, når innovationen af samfundets strukturer virkelig skal rykke, dels gennemskue de mange faldgruber, der blokerer for udviklingen og skaber it-skandaler. En af disse vismænd er Ole Lehrmann, der er professor og direktør for det godkendte teknologiske institut Alexandra Instituttet. Han siger:

Hvis Danmark skal være på forkant med digitaliseringen, så er det nødvendigt at vi får uddannet nogle flere højtkvalificerede it-specialister. Effektive og anvendelige løsninger fremkommer i et samspil mellem forståelse af teknologi, brugbarhed og forretning. Det er derfor nødvendigt, at der uddannes højt kvalificerede kandidater inden for alle tre områder ligesom de skal kunne arbejde sammen. Så vi får både brug for flere dataloger/data-ingeniører, brugbarheds- og designspecialister samt specialister, der har kompetencer inden for forretningsudvikling i den digitale tidsalder.”

Dette synspunkt støttes af en anden digital vismand, Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), som desuden appellerer til, at politikerne generelt begynder at interessere sig lidt mere for digitaliseringen i samfundet:

”Den seneste finanslov er på 3.370 sider, men den indeholder kun nogle få linjer om IT. Samme triste billede går igen i forskellige reformer. Det tegner et klart billede af et politisk Danmark, der ikke forholder sig til den væsentligste vækstmotor og forandrings-driver i vores samfund, digitaliseringen. Således er Danmark netop dumpet ned omkring nr. 50 i World Economic Forums ranking på parameteren »politisk digital vision«. I den samlede digitaliseringsscore må vi nøjes med at beundre Norge, Finland og Sverige, der alle er i top-5.”

Mere programmering tidligt i livet er en forudsætning

I en artikel fra april 2016 i Berlingske: http://www.b.dk/kommentarer/800.000-gode-grunde-til-datalogi-i-skolen slår vismændene til lyd for, at programmering og it-fag kommer på skoleskemaet helt fra folkeskolens tidlige år, og at datalogi indføres som gymnasiefag på lige fod med matematik og fysik, da behovet for datalogisk kyndige vil vokse eksponentielt i de kommende år. Allerede nu står både private og offentlige virksomheder med det problem, at de ikke kan besætte ledige it-jobs med kvalificerede kandidater, fordi der i Danmark uddannes for få dataloger. Anslået vil der i løbet af de næste 4-5 år mangle 800.000 højtuddannede it-specialister alene i Europa.

Adam Lebech, som er branchedirektør i DI Digital, er helt på linje med vismændene:

”Der er behov for politiske initiativer, hvis vi skal få dækket behovet for it-specialister i virksomhederne – både på kort og længere sigt. Vi skal øge antallet af studiepladser og optaget på universiteternes it-uddannelser og gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere udenlandske specialister. Samtidig skal vi finde nye veje til at indtænke matematik og digitalisering langt mere igennem hele uddannelsessystemet.”

Også IT-branchen slår alarm. Birgitte Hass, direktør i IT-branchen, siger:

”Manglen på it-folk betyder helt konkret manglende vækst i erhvervslivet og i samfundet. Hver tredje it-virksomhed må helt opgive at besætte stillinger, fordi de ikke kan finde de rette it-kompetencer, og 40 % udskyder videreudvikling og innovation pga. af dette. Så det ér et stort problem. Vi har et erhvervsliv, der skriger efter it-kompetencer, fordi vi står midt i en digital revolution. Allerede i dag mangler vi over 3.000 it-folk til at løfte den opgave, og i 2030 vil vi mangle 19.000 alene i Danmark.”

Danmark uddanner relativt få dataloger/it-kandidater

Ifølge statistikken fra den Koordinerede Tilmelding søger over 10.000 gymnasieelever årligt ind på universiteternes videregående it- eller datalogi-uddannelser, men kun lidt over 3000 optages på en af de mange bacheloruddannelser. Feltet indsnævres yderligere, når de studerende godt og vel 5½ år senere lukkes ud som færdige dataloger, it-ingeniører eller softwareudviklere. Nogle kapres af virksomheder allerede efter bacheloruddannelsen, nogle falder fra undervejs. Anslået dimitterer et sted mellem 400 og 500 dataloger årligt, hvortil kommer et tilsvarende antal ingeniører/softwareudviklere. Samlet uddannes der så få dataloger i Danmark årligt, at virksomhederne hyrer andre faggrupper, som fx fysikere og matematikere til at udfylde de ledige it-jobs.

Manglen på dataloger sender til gengæld lønningerne til tops i statistikkerne. Det er ofte kandidater med en naturvidenskabelig/økonomisk eller it-baggrund, der vælger at forsøge sig som iværksættere. Eksempelvis ses af Forsknings- og Uddannelsesministerets sammenligning af uddannelser, at 15-30% af datalogerne går iværksættervejen. Salg af it-virksomheder har i øvrigt skabt en del danske it-millionærer de seneste år (Netcompany, Rehfeld og SiteCore er aktuelle eksempler).

Institutleder på DIKU Mads Nielsen, udtalte i juni 2016 til Computerworld, at universiteterne er klar til at øge kapaciteten, hvis der bare var flere kvalificerede ansøgere. Løsningen er ifølge Mads Nielsen at stimulere fødekæden af datalogiinteresserede med mere programmering i både folkeskolen og gymnasiet.

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via den koordinerede tilmelding udløber 5. juli 2016 kl. 12.00. Erfaringsmæssigt har de fleste unge mennesker besluttet sig for favorituddannelsen allerede i løbet af vinteren eller forårsmånederne, men der er også en lille gruppe, der først beslutter sig de allersidste dage inden fristens udløb.