Lamdabamserne fik god placering til NWERC programmeringskonkurrence – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Lamdabamserne fik god ...

21. december 2016

Lamdabamserne fik god placering til NWERC programmeringskonkurrence

programmeringskonkurrence

Efter at have vundet danmarksmesterskabet i oktober skulle Lambdabamserne i november forsvare KU's ære til den nordeuropæiske turnering NWERC på University of Bath, England.

Lambdabamserne kom godt ud af starthullerne

Efter en flot finale i det danske/skandinaviske programmeringsmesterskab, hvor Lambdabamserne vandt en suveræn førsteplads  i DK, var det nu tid til at prøve kræfter med 113 andre dygtige studenterprammørhold fra de nordvest-europæiske lande.

NWERC blev afviklet d. 18-20. november på University of Bath i England. Fra Danmark deltog i alt 3 hold: "Lambdabamserne" fra Københavns Universitet samt "Beyond Ballmer's Peak ∪ Freks" og "Special Umbrella" fra Aarhus Universitet. De to hold fra Aarhus Universitet endte på hhv. en 62.- og 70. plads. Scoreboardet for alle deltagerholdene kan ses her.

Selve konkurrencen foregik om søndagen, hvor deltagerne fik 5 timer til at løse 11 opgaver. KU's "Lamdabamser" bestående af Jakob Bæk Tejs Knudsen, Nicolai Nebel Jørgensen og Nikolaj Simling fortæller: 

- Vi kom ganske godt ud af starthullerne, og havde efter ca. en time løst 4 opgaver. Men herefter sad vi lidt fast. Der var en opgave, opgave I, hvor vi flere gange troede vi havde den rigtige løsning, men først senere gik det op for os at den ikke virkede. Til sidst fik vi både den og en anden opgave løst, og fandt også en løsning til opgave J, men fik der var nogle fejl i vores kode."

Lambdabamserne, som var eneste repræsentanter for Københavns Universitet, landede efter en hæsblæsende slutspurt som bedste danskplacerede hold på en flot 31. plads ud af de 114 hold som deltog. Ligesom til den skandinaviske konkurrence, var det uovervindelige Omogen Heap fra Sverige, der tog førstepladsen.

Deltagerne kom fra 10 forskellige lande, nemlig England, Tyskland, Holland, Sverige, Finland, Irland, Belgien, Danmark, Norge og Island.

Næste år bliver sidste år for Nicolai og Nikolaj

Hos Lambdabamserne har der været udskiftning af medlemmer hvert år, siden de deltog i DM i programmering for første gang. Trekløveret tager endnu en tørn, selv om 2017 nok bliver både

Nicolai's og Nikolaj's sidste år som deltagere med Lambdabamserne, inden der laves en udskiftning i 2018. De vil gerne klare sig bedre til næste års programmeringskonkurrence. Hertil kræves lidt strategi:

- I en konkurrence som denne gælder det ikke kun om at kunne løse opgaverne, man skal også være hurtig. Der er typisk nogle lette opgaver, som man hurtigt kan løse, og jo hurtigere man er om dette, desto mere tid har man til at tænke, kode og debugge de sværere opgaver. Vi har aftalt at vi skal træne noget mere op til næste års konkurrence, slutter Nikolaj.