Lambdabamserne gjorde det igen! Nr. 1 til DM i programmering – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Lambdabamserne gjorde ...

10. oktober 2016

Lambdabamserne gjorde det igen! Nr. 1 til DM i programmering

DM i programmering

Sejrherrer for sjette gang: Lambdabamserne vinder DM i Programmering 2016

Gode traditioner kan ikke gentages for tit. Fx. at det skal være par nr. 7, der sejrer i Seksdagesløbet - eller at Lambdabamserne skal vinde danmarksmesterskabet i programmering for studenterteams.

Nicolai, Jakob og Nikolaj i skarp koncentration midtvejs i konkurrencen (foto: Computerworld.dk)

I lørdags gjorde de det så igen! For sjette gang. Og med bravour. Lambdabamserne løste 7 ud af 11 mulige opgaver og var dermed en hestelængde bedre end næstebedste danske hold, århusianske Beyond Ballmer's Peak ∪ Freks, samt med pæn afstand til tredjepladsen, der også blev indtaget af et DIKU-hold, nemlig Ninja-aberne med 5 løste opgaver.

På DIKU er der stor stolthed og glæde over resultatet. Mens der arbejdes på en længere reportage med flere billeder og højdepunkter fra konkurrencen, kan man hygge sig med Computerworld.dk's fine dækning af arrangementet, der var sponseret af hhv. Netcompany og Jobindex og i København blev afholdt med DIKU som medværter.
Der var tilsvarende arrangementer i på hhv Århus og Ålborg Universiteter.
Se den samlede resultattavle - her kan også ses de samlede skandinaviske placeringer (hvor Danmark landede på en 6. plads efter frygtindgydende finner og stærke svenskere).