Naturvidenskaben hittede til Kulturnatten 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Naturvidenskaben hitte...

18. oktober 2016

Naturvidenskaben hittede til Kulturnatten 2016

Kulturnat 2016

Den 14. oktober blev der endnu engang afholdt Kulturnat i København, og Datalogisk Institut bød for andet år i træk indenfor til en aften i datalogiens verden – og igen i år blev det en stor succes.

I år havde DIKU slået sig sammen med Institut for Matematiske Fag, Kemisk Institut og Ungdommens Naturvidenskabelige Forening i København (UNF København), som hver især stod klar med forskellige aktiviteter for de naturvidenskabsinteresserede gæster, da dørene åbnede kl. 18.00 på HC Ørsteds Instituttet.

DIKU havde sørget for både foredrag og programmeringsaktiviteter - og repræsentanter fra Coding Pirates gav især børnene et indblik i en kreativ og sjov del af datalogiens verden; blandt andet programmering af LEGO Mindstorm robotter samt mulighed for at prøve kræfter med det visuelle programmeringssprog Scratch, hvor man let kan programmere sit eget spil.

Ved siden af leg med robotter og Scratch blev der afholdt foredrag af DIKU studerende Benjamin Rotendahl, som fortalte om algoritmerne bag Facebook.

Alt i alt var det en velbesøgt aften, hvor mere end 800 besøgende lagde vejen forbi HC Ørsteds Instituttet. Vi håber, at vi næste år igen kan bidrage med et datalogisk indspark til Kulturnatten.

Billeder fra Kulturnatten 2016 på HC Ørsteds Instituttet

Kreativiteten sættes prøve. Hvordan skal dit computerspil se ud? #datalogi_ku #diku #codingpirates #programming #programmingisfun

En video slået op af Læs Datalogi på KU (@datalogi_ku) den 14. Okt 2016 kl. 9:57 PDT