DIKU Karrieredag tiltrak studerende fra flere studieretninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > DIKU Karrieredag tiltr...

20. maj 2016

DIKU Karrieredag tiltrak studerende fra flere studieretninger

DIKU Karrieredag

23 it-virksomheder besøgte DIKU til den årlige karrieredag. Her kan du se stemningsbilleder fra dagen, der bød på One Minute of Madness præsentationer, Company Dating, stande med udstillere og sidst, men ikke mindst, vådt og tørt til ganen, da dagen lakkede mod enden.

Flere virksomheder end nogensinde stillede op til DIKUs årlige karrieredag, tidligere kendt som D-dag, nu rebrandet som K-dag, hvor 'K' står for Karriere. Traditionen med at samle virksomheder og studerende har eksisteret siden 2005 - rammerne har altid været den gamle DIKU-bygning, hvor de datalogistuderende holder til.

DIKUs K-dag handler først og fremmest om at give de studerende et indtryk af karrieremulighederne, når de en dag forlader instituttet med et kandidatbevis eller en PhD-grad - eller evt. en bachelorgrad. Men flere af de studerende har efterfølgende nævnt, at de faktisk har indgået aftaler om enten et studiejob eller projekt med en virksomhed.

Virksomhedernes rekrutteringsbehov er i 2016 endnu mere udtalt end ved tidligere lejligheder. "Vi har 25 ledige stillinger til besættelse i morgen", udtalte en af udstillerne. Så der blev både talt om jobs, om projekter og om efteruddannelsesprogrammer ved de 23 stande og til de 16 Company Dating-sessions, som bød på 1-1 samtaler mellem virksomhed og studerende i 8 minutter ad gangen.

"De studerende i sig selv var rigtig gode og interessant at tale med. Det var fedt at de var ved vores stand i 10 min eller mere ad gangen. Det gav os nogle spændende samtaler!!

fortæller en af udstillerne

Største antal deltagere hidtil

Aldrig har så mange virksomheder stillet op, aldrig har der været så mange studerende til stede. Det gav trængsel nogle steder - og flaskehalse andre steder.

Udstillingstidsrummet var i år udvidet fra 3 til 4 timer for at give mulighed for endnu mere 'dating'. Desuden havde vi inviteret såvel matematik- og fysikstuderende som tværfaglige it-uddannelser som IT og Sundhed, Kommunikation og IT samt IT og Cognition med for at gøre feltet større.

Arrangørerne i DIKU Kommunikation og Erhvervssamarbejde har fået mange gode tilbagemeldinger og ideer til nyudvikling af messen fra både virksomheder og studerende. Se billeder fra dagen herunder:

Billeder fra DIKU K-dag

One Minute of Madness: Alle deltagende virksomheder havde nøjagtigt 1 min til at pitche deres tilbud til de studerende

DIKUs Lille auditorium var fyldt til One Minute of Madness

De studerende kunne i det udleverede program hakke af, hvilke virksomheder de ønskede at besøge

Alle stande var godt besøgt at de studerende

Karrieresnak hos Deltek

Flere af virksomhederne lavede konkurrencer på dagen. Her hos Schantz

"På trods af stædige rygter i medierne er vi ret professionelle i Skat," sagde Frank til 1 minute of madness. Selvom der blev grint lidt ad kommentaren, var SKAT's stand alligevel velbesøgt

Besøg hos Trackman

Company Dating for tilmeldte studerende: Før karrieredagen havde de studerende mulighed for at tilmelde sig Company Dating, hvor de kunne mødes en-til-en med virksomhederne. Der blev talt om praktik, studiejob og fuldtidsjob

Flere af virksomhederne havde special effects på deres stande. Tradeshift optrådte med pirattema

Som optakt til karrieredagen havde de studerende konkurreret om at lave det bedste slogan til DIKUs nye t-shirt. T-shirten kunne købes til karrieredagen

Besøg hos Capgemini Sogeti

Dagen sluttede af med fadøl og mad for virksomheder og studerende. CapGemini Sogeti sponserede i år fadøl og vinbar

"Det fungerede rigtig godt, at der var mad til arrangementet. Det gjorde at folk blev længere, og der opstod yderligere chancer for at tale med de studerende, mens de spiste, dvs. under mere afslappede former, udtaler en af udstillervirksomhederne