Kantinens Klippe-klistre-dag 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Klippe-klistre-dag 2016

15. november 2016

Kantinens Klippe-klistre-dag 2016

DIKU socialt

Dagen, hvor nye og gamle datalogi-studerende samles i DIKU's kantine, nærmer sig! Torsdag d. 24. november holder den datalogiske kantineforening klippe-klistre-dag, hvor deltagerne laver julepynt, og pynter kantinen op.

Sådan kommer dagen til at forløbe

Kantinens klippe-klistre-dag er et årligt arrangement, hvor både nye og gamle datalogi-studerende samt DIKU's ansatte samles for at pynte kantinen op til jul.

I løbet af dagen bliver der serveret hjemmelavet julebag i form af småkager, glögg, æbleskiver og risengrød, imens der laves julepynt.

Kantinens klippe-klistre-dag 2015

Billetter til Kantinen's julefrokost bliver revet væk...

Midt på eftermiddagen, holdes der pause fra juleklipningen og billetsalget til Kantinen's årlige julefrokost sættes igang.

I 2015 blev alle 80 billetter solgt inden for en time, og ikke alle deltagerne til klippe-klistre-dagen fik købt en billet. I år kan der kun købes en enkelt billet pr. person den første time, for at alle deltagerne til klippe-klistre-dag har mulighed for at købe en billet, hvor man i de tidligere år kunne købe 2 billetter ad gangen.

Læs mere om klippe-klistre-dag her.

Billeder fra Klippe-klistre-dag 2015