Jakob Grue Simonsens tiltrædelsesforelæsning - se billederne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Jakob Grue Simonsens t...

20. juni 2016

Jakob Grue Simonsens tiltrædelsesforelæsning - se billederne

professortiltrædelse

Torsdag den 16. juni blev DIKUs nye professor Jakob Grue Simonsen taget i ed. Se billederne og hans præsentation, hvis du gik glip af tiltrædelsesceremonien. En videooptagelse af forelæsningen offentliggøres senere.

Institutleder Mads Nielsen introducerede Jakob

Theory of Computation - now and forever (PDF) lød titlen på Jakob Grue Simonsens forelæsning, der ud over at teoretisere over at bygge computere af blå krabber eller jordkloder tog publikum med på en rejse tilbage til datalogiens forfædre, fx. Thomas Aquinas, der i 1500-tallet kommenterede på Aristoteles' filosofi, til  Dr. Gottlob Frege, der i 1800-tallet udgav sit Begriffschrift über eine der arithmetischen nachgebildete Formelsprache des reinen Denkens samt Alan Turings 'Computable numbers, with an application to the Entscheidungsproblem' fra 1936.

Fremme ved nutiden kom Jakob dog hurtigt ind på, hvorfor Theory of Computation nogle gange er relevant - nogle gange irrelevant - for tilhørerne, og hvorfor sidstnævnte kan være en fordel.

Ud over at give et overblik over, hvad der p.t. forskes i på DIKU, præsenterede Jakob mere moderne bidrag til nye 'bevidste' (intentional) teoremer, fx. 'Any non-empty, partically extensional, decidable set is extensionally complete' (Moyen + Simonsen, 2016) samt omtale af sit samarbejde med Jeroen Ketema fra Imperial College London om infinitte termer og reduktioner.

I denne forbindelse præsenterede Jakob et live eksempel på en uendeligt repeterende funktion, der fik selv de mest søvnige tilskuere til at vågne op.

Tilhørsforholdet til Human-Computer-Interaction-gruppen blev der også tid til at causere lidt over - hvordan forener man i én person de karaktertræk, der både dækker over teoretikeren, datalogen, videnskabsmanden og humanisten? Konklusionen var, at Jakob fortsat står med benene solidt plantet i DIKUs HCC (Human Centred Computing)-sektion.

DIKU ønsker Jakob tillykke med professortitlen. Her er billeder fra forelæsning og reception.