Tak for endnu et uforligneligt brag af en fest, DIKUrevy – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > Tak for endnu et uforl...

03. juni 2015

Tak for endnu et uforligneligt brag af en fest, DIKUrevy

DIKUrevy, Studieliv, Sammenhold

Endnu et år er gået, og endnu en revy er løbet af stablen med sange om SML, sketches om fremdriftsreformen og håbet om at blive på DIKU. Hvis du ikke var inde at se den, kan du få et lille indblik i festen her.

Der var sange om det kendte had-kærlighed forhold til SML, der desværre bliver erstattet af C# næste år. Billede af Dikurevyen, efter aftale med Revyboss Nana Girotti.

Visse ting her i livet kan man være sikker på som amen i kirken, og en af dem er, at der vil blive afholdt DIKUrevy den sidste lørdag i maj hvert år. I år tegnede der sig dog noget usikkerhed - ikke om hvorvidt revyen ville blive afholdt, nej for det er jo nærmest et a priori faktum, at så længe DIKU består vil revyen også bestå - men der var måske noget usikkerhed om, hvor god revyen ville blive. For hvorfor var der så affolket i kantinen, da revyen havde indkaldt til forfatterweekend i foråret, og hvorfor gik der så lang tid før biletterne blev sat til salg, og mest kritisk af alt, hvorfor forlød der længe ikke noget sladder i DIKUs gange om, hvilken film Torben Mogensen skulle medvirke i?

Revyfolkene havde i år i særlig grad tiden mod sig, men det lykkedes! Lørdag den 30. maj kl. 19:00 blev der afholdt revy med fantastiske tekster og sange, med fuldt hus i Store UP1 og med Torben Mogensen på film. Og med meget få problemer at spore - kun en enkelt mikrofon, der lejlighedsvist strejkede.

Som det sig hør og bør ved DIKUrevyen var der tørre tæsk til Microsoft, Java, aktuelle uddannelsespolitiske beslutninger samt en vis DIKU-professors insisteren på at se beviser til eksamen. I det andet hjørne blev ML, der fik en smuk afskedssang, Haskell og Linux besunget i høje vendinger, og terminalsproget fløj lystigt og let over skuespillernes tunger. DIKUrevyen efterlader ingen tvivl om, hvad der hitter hos de studerende.

Lidt Windows-humor skal der også til - her med pony. Billede af Dikurevyen, efter aftale med Revyboss Nana Girotti.

Som man måske kunne forvente blev det forgangne års fusionsdebat taget under kærlig behandling. Dekanens fusionseksperimenter blev repræsenteret som John Renner i skikkelse af en vanvittig japansk kok i færd med kulinariske fysikeksperimenter i en “fusions-dimmer” med slående lighed til desinficeringsmaskinen KEN, eksperimenter som endte med at springe både DIKU, HCØ og den nye Niels Bohr Science Park i luften.

Derudover var fremdriftsreformen også på menuen i år, og sjovt nok kom ph.d.-livet til at spille en hovedrolle i denne forbindelse. For hvad er ellers den naturlige reaktion på som studerende at blive skubbet igennem sit studie på normeret tid, når man elsker sit liv som studerende og ikke vil ud og være kodeslave for kapitalen? Opfattelsen blandt de studerende er nemlig ifølge flere af revyens sketches og sange, at man som medarbejder i en it-virksomhed skal forholde sig til kundernes dumme krav og kode i Java. Gud forbyde det!

En af de forbløffende få kjolemænd i dette års revy - der får hjælp til at løse alle sine problemer ved at gå i sporene af Simone. Billede af Dikurevyen, efter aftale med Revyboss Nana Girotti.


Fortsættende i temaet fra de forrige års kærlighedssange om DIKU, var der til tonerne fra "Never gonna give you up" det tydelige budskab, at datalogerne elsker deres studie og gerne vil blive hængende så længe som muligt - de vil aldrig droppe ud, men bare have mere og mere. De kan faktisk aldrig få helt nok af DIKU.

“Kan jeg ikke få en omgang til”, spørger en netop færdiguddannet studerende i en sketch. Nej, det kan du ikke, men du kan tage en ph.d. og således få lov at blive hængende på DIKU nogle år endnu. Det kan godt være, man ikke tjener så meget, men at være ph.d.-studerende er ifølge dette års revy overmålet af pimp! Man får eget kontor (selvom det ikke er så rummeligt og man må dele det med instituttets bestand af koste og gulvmopper), adgang til de ansattes kaffemaskine, og bedst af alt, man får mulighed for at hænge ud med Torben Mogensen!

Man skal holde tungen lige i munden, når man koder Haskell - og ligeså, når man synger om det. Billede af Dikurevyen, efter aftale med Revyboss Nana Girotti.

DIKUrevyen var i år fuldt på højde med DIKurevyen som vi kender og elsker den, og i år var den endda krydret med lidt ekstra. Hvor bandet sidste år var et sammensurium af studerende fra alle mulige studieretninger bestod det i år kun af DIKU-studerende på første år. Og hvor publikum normalt har det med at blive meget meget fulde og dermed begynder at synes at de er meget meget sjove og derfor bliver meget meget højlydte, endda så højlydte at revyen nærmest går i stå grundet konstante kommentarer a la “Det er sjovt fordi...”, “De skal hjem og kode!”, og “tøjet, tøjet, tøjet!”, så opførte publikum sig i år forbløffende pænt. I år hjalp publikums deltagelse faktisk revyen på vej idet der højlydt blev sunget med, når skuespillerne på scenen glemte lyrikken til sangene. Dette resulterede i en rigtig god stemning, som datalogerne kunne tage med på Cafeen?, hvor festen fortsatte til langt ud på natten.

Efter 3. akt kom de obligatoriske ekstranumre, der blev sluttet af med alle revysterne på scenen igen, før festen fortsatte på Caféen?. Billede af Dikurevyen, efter aftale med Revyboss Nana Girotti.