Hall of Fame: Peter Naur - datalogiens jordemoder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2014 > Peter Naur

05. august 2014

Hall of Fame: Peter Naur - datalogiens jordemoder

Peter Naur, turing award, datalogi

DIKU Hall of Fame præsenterer: Peter Naur, Danmarks eneste turingprisvinder, første professor i datalogi, og selveste opfinderen af termen 'datalogi'. Havde det ikke været for denne datalogiens founding father, havde datalogien på DIKU, i Danmark og på verdensplan set meget anderledes ud.

Peter Naur og Jakob Krarup ved DIKU's 40-års jubilæum i 2010.

Da Peter Naur i 2005 modtog Turingprisen, den mest prestigefyldte anerkendelse, man som datalog kan opnå, var det for sit virke inden for datalogien, som havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming." Priskomiteen var helt på det rene med, at Naurs præstationer på den internationale datalogiske scene var mange og særdeles imponerende.

Først indsnævrer vi imidlertid perspektivet til Danmark, hvor Naur mere end nogen har påvirket, hvordan man bedriver datalogi herhjemme.

‘Datalogi’, DIKU, og Danmarks første datalogiske professorat

Niels Ivar Bech (tv) og Peter Naur (th) foran datamaten GIER. Billedet er venligst stillet til rådighed af Dansk Datahistorisk Forening

Datalogien konstituerede sig i løbet af 1960’erne som en selvstændig disciplin ud af en begyndende tradition for maskinel numerisk beregning på Matematisk Institut ved Københavns Universitet omkring arbejdet med Danmarks datamat nummer to, GIER. Peter Naur var en hovedaktør i disse datamatens og datalogiens spæde år. Han argumenterede indtrængende for, at den nye videnskab skulle døbes ‘datalogi’ og ikke ‘computervidenskab’, som man kalder det på engelsk.

Ifølge Naur stod det nemlig klart, at datalogi er “videnskaben om naturen og brugen af data”, en definition man har taget til sig på DIKU, og som danner grundlag for hvad, der skulle blive kendt internationalt som the Copenhagen tradition of computer science.

I 1969 tilbød Københavns Universitet Peter Naur Danmarks første professorat i datalogi (en stilling han besad indtil 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus). Sådan lagdes grundstenen til, at DIKU kunne oprettes som selvstændigt institut i april 1970. På dette tidspunkt, inden datalogien havde slået sig igennem som selvstændig videnskabelig disciplin i Danmark, havde Naur allerede sat sit mærke på den datalogiske videnskab i internationalt gebet. Naur var nemlig med ved datalogiens fødsel.

Algol 60

"“Several friends of mine, when asked to suggest a date of birth for Computing Science, came up with January 1960, precisely because it was Algol 60 that showed the first ways in which automatic computing could and should and did become a topic of academic concern.”

- Edsger W. Dijkstra

I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programme-ringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren af rapporten, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60. Naur var fremsynet nok til at indføre rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i midten af det 20. århundrede. I Algol 60 introducerede Naur desuden notationsteknikken, som i dag er kendt som Backus-Naur Formen (BNF). Med BNF fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og således blev det for første gang muligt at formalisere programmeringssprog, eller videnskabeliggøre det, om man vil.

I Danmark stod det også klart i løbet af 1960’erne, at Peter Naur var et af datalogiens store navne. I 1961 blev GIER taget i brug, og Naur bidrog med at skrive en Algol-oversætter til den. Man kan læse en mere fyldestgørende historie om disse pionerår skrevet af Peter Naur selv på Dansk Datahistorisk Forenings hjemmeside. Hans akademiske arbejde i udlandet og herhjemme gjorde at han i 1963 modtog G.A. Hagemanns Guldmedalje for sit virke inden for naturvidenskaben og i 1966 modtog han Danmarks Radios Rosenkjær-pris for sin succes som formidler af svære videnskabelige emner.

Nye humanvidenskabelige interesser

Som man kan se på Peter Naurs personlige hjemmeside, er det nu ikke længere datalogien, men det filosofisk-psykologiske spørgsmål om, hvad datamater principielt kan programmeres til at gøre, der interesserer Peter Naur. Ifølge Naurs eget udsagn er hans karrieres højdepunkt at finde inden for hans psykologiske og ikke inden for hans datalogiske forskning:

- Som min karrieres højdepunkt kan jeg nævne den dag i november 2003, da jeg ved at læse Charles S. Sherringtons bog The Integrative Actions of the Nervous System fra 1906 blev klar over at de plastiske elementer i nervesystemet, som William James i sin bog The Principles of Psychology fra 1890 gør opmærksom på må være det fysiologiske grundlag for vanerne, er dem som Sherrington har opdaget og kalder synapser. Min forståelse af dette forhold er grundlaget for de bøger om nervesystemet, jeg herefter har skrevet, skriver Naur til redaktionen i et brev.

I løbet af 1970’erne kom spørgsmålet om hvorvidt kunstig intelligens er mulig til at fylde mere og mere i Naurs forskning, og hans arbejde har ført til en række publikationer om emnet. Naurs svar er “Nej”: En computers måde at bearbejde data kan aldrig komme til at ligne de valg, et menneske foretager. Denne position forsvarer Naur ud fra sin synapse-tilstands-teori om mentalt liv, som man kan se ham præsenterer på youtube.