Anmeldelse af DIKU revy 2011 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2011 > Anmeldelse af DIKU rev...

14. juni 2011

Anmeldelse af DIKU revy 2011


Foto Morten Siebuhr
 
DIKU-revyen 2011 blev i år afviklet ad to omgange: Med en generalprøve den 27. maj og den "rigtige" premiere med alle de faste indslag og efterfølgende fest lørdag den 28. maj.  

Vores udsendte medarbejder Jesper Andersen, postdoc. i APL-gruppen, har sendt os nedenstående øjenvidneberetning fra DIKU-revyen 2011:

Det startede med at vi alle stod i kø for at komme ind i store UP1. Stemningen var høj, men da tiden var inde, blev vi ikke lukket ind. Først da alle sang med på den oversatte udgave af "Tomorrow belongs to me" blev dørene åbnet.

Sangene fortsatte til langt over starttiden for revyen og dette er en fast del af revyen. Ligeledes de mange kommentarer til skuespillerne i revyen.

I Akt 4 (den første akt) fik vi lov at følge med i en undervisningstime i "Human-Human Interaction", fordi vi jo ved, at datalogi ikke handler om teknologi, men mennesker. Meget meget sjovt. Akt 4 blev afsluttet med med et brag af en præstation med "Server'n er crashed".

Torben Mogensen har også efterhånden fået sat sit præg på revyens videomateriale, og derfor var det kun naturligt at en af videoerne var en (Japansk) reklame for DVDer med Torbens film (som vistnok endnu ikke er længere end trailerne vi så på revyen).

Akt 5 indeholdt også mange perler. Personligt, synes jeg "Bliv på DIKU baby" (Til melodien "Pretty Fly") var suveræn. I den sidste akt måtte alle op og hoppe til "Koder Midt Om Natten" til melodien til Rage Against the Machines "Killing in the name of". Helt fantastisk stemningsfyldt.

Som TOPPS-fan kan man kun være glad for den stigende tilstedeværelse af hyldest til funktionelle programmingssprog i revyen og denne revy bød på ikke mindre end 3 sange med "lambda" i titlen.

Alt i alt: en fantastisk oplevelse. Gid man kunne opleve den igen.

     

Foto: Morten Siebuhr. Se flere billeder på Flickr.com

Revyen kan man ikke se igen, men man kan gense og klukke over revyvideoerne:

Simons kebab: http://youtu.be/grbli1s5vRk

The Ultimate Torben DVD Collection: http://youtu.be/s_x9UzrXTqE